Sådan læser du producentgodkendelser og specifikationer

SAE: viskositeten, ikke kvaliteten

5W-30 er en viskositetsklasse efter SAE. Tallet før W står for egenskaberne i kulde: jo lavere, desto mere tyndtflydende er olien ved koldstart, og desto hurtigere er der olietryk ved alle smørestederne. Tallet efter beskriver sejheden ved driftstemperatur. Klassen siger intet om, hvor godt en olie renser, hvor længe den holder, eller om den egner sig til et partikelfilter. To olier i 5W-30 kan være tiltænkt helt forskellige motorer.

API: det amerikanske ydelsesniveau

API-klasserne består af to bogstaver. S står for benzinmotorer, C for dieselmotorer, overvejende på erhvervskøretøjsområdet. Det andet bogstav løber videre alfabetisk, og jo nyere klassen er, desto højere er kravene: SN blev til SP, og på erhvervskøretøjsområdet gælder klasser som CK-4. Nyere klasser dækker som regel de ældre, og derfor optræder API i Europa oftest som en supplerende angivelse. Olier med den aktuelle klasse til benzinmotorer finder du under API SP.

ACEA: den europæiske standard

ACEA-sekvenserne er det, de europæiske producenter henviser til. De er opdelt i tre grupper:

• A/B til benzin- og dieselmotorer uden særlige krav til efterbehandling af udstødningen, for eksempel A3/B4 til motorer, der kræver en olie med høj forskydningsstabilitet.
• C til biler med katalysator og partikelfilter. Disse klasser begrænser aske, fosfor og svovl og adskiller sig desuden i HTHS-viskositeten; den hyppigste er ACEA C3.
• E til dieselmotorer i erhvervskøretøjer med deres egne, betydeligt længere intervaller.

ACEA-klassen er et mindstekrav, ikke en erstatning for en godkendelse. Kræver din bil en godkendelse, er den passende ACEA-klasse alene ikke nok.

Godkendt eller blot opfyldt: den vigtige forskel

På dunke står der to formuleringer, der ligner hinanden meget. En ægte godkendelse nævner bilproducenten og dennes prøvningsnummer; produktet er opført på listen hos den producent og har gennemgået dennes motortests. Formuleringer som »opfylder kravene fra« eller »anbefales til« er derimod olieproducentens udsagn om sit eget produkt uden ekstern afprøvning. Teknisk kan en sådan olie godt passe; i en garantisag er det dog godkendelsen, der tæller, og ved tilbagelevering af leasingbiler og ved flådeaudits bliver den kontrolleret.

De godkendelser, der tæller i Tyskland

• VW: 502 00 og 505 00 til faste intervaller, 504 00 og 507 00 til Longlife-service, 508 00 og 509 00 til de særligt tyndtflydende olier til nyere motorer. Disse numre kan ikke erstatte hinanden.
• Mercedes-Benz: bladnumrene i MB-godkendelserne, for eksempel 229.51 eller 229.52 til biler med partikelfilter og de ældre 229.3 og 229.5 til motorer uden.
• BMW: Longlife-04 som den mest udbredte forskrift, desuden Longlife-01 til ældre biler og Longlife-17 FE+ til nyere.
• Andre producenter med egne numre: Opel og GM med dexos, Ford med WSS-specifikationerne, PSA med B71-numrene, Fiat med 9.55535 og den tilføjede kode, Renault med RN-numrene, Porsche med A- og C-godkendelserne.

Sådan læser du en dunk i den rigtige rækkefølge

1. Slå op i instruktionsbogen eller serviceplanen, hvilken godkendelse og hvilken viskositet der er foreskrevet til din motor. To motorvarianter i samme modelserie kan have forskellige angivelser.
2. Tjek på dunkens bagside, om netop den godkendelse er anført, og vel at mærke som godkendelse og ikke som anbefaling.
3. Først derefter sammenlignes viskositetsklassen, dernæst emballagestørrelse, mærke og pris.
4. I tvivlstilfælde bruges oliens tekniske datablad. Dér står godkendelserne fuldstændigt og med godkendelsesstatus.

Genvejen via bilen

Vil du spare opslaget, går du den modsatte vej: Vælg mærke, model og motor i oliefinderen, og listen viser kun olier, der er godkendt til netop den bil. Hele sortimentet med alle filtre efter godkendelse og viskositet finder du i kategorien Motorolie. Hvad der adskiller de enkelte olietyper, forklarer artiklen Mineralsk, delvis syntetisk, fuldsyntetisk.